Hin Æreskiændselens profane Scene belyst i Tusmørkets Skodde
Hvoraf skaanselløst Evenement fugtige Øine atter hin maa beskue
Herre Odin, skiænk mig Vigør til et urokkelig Sind jeg her ei raadde
Og forbarm hin Horg, bereist med mine egne Næver — nu i Lue
Alt nu fordærves af Hvide-Krist
Jærtegn paa hvad der skal gry
Iagttag, vaares Tid svinner hen
Kiære Broder, Voluspaa sandes
Vargr i véum
Knælende henimod bebyrdet og ildsvien i Melankoliens idelige Baand
Ei kunne jeg fornemme Faren der min margstiaalne Skrot rammer;
Hint Banesaar der blev mig voldt ved Hvide-Krists pestsorte Haand
Nuets Græmmelse mig gav Forstand til at færdes i anselige Flammer
Alt nu fordærvet af Hvide-Krist
Jærtegn paa hvad der nu gryr
Iagttag, vaares Tid er svunnet hen
Kiære Broder, Voluspaa er sandet
Vargr i véum